Siden indeholder annoncelinks. Læs mere

    Denne guide er til dig, der ønsker overblik over de bedste måltidskasser til 1 person. Fordelen ved at vælge måltidskasser, når du bor alene, er at ingredienserne er nøje afmålt. Du slipper for madspild, samtidig med at du får ny, spændende mad hver dag. Se de bedste måltidskasser til enkeltpersoner her, og bliv klogere på dine muligheder.

    #1 Aarstiderne

    Se muligheder & priser

    • Alt er økologisk
    • Mange gode måltidskasser til 1 person
    • Vælg bl.a. mellem hurtige, sunde eller vegetariske måltider
    • Tilbyder også måltidskasse med morgenmad
    • Tilbyder også dagligvarer

    Læs vores test af Aarstiderne måltidskasser

    Aarstiderne tilbyder udelukkende økologiske måltidskasser, og de har mange at vælge imellem. I skrivende stund har de faktisk hele 13 måltidskasser, der alle fås til 1 person. Det er markedets bedste udvalg. På grund af dette og madens høje kvalitet får Aarstiderne vores øverste anbefaling. Her skal du nok finde noget, som du godt kan lide, og det hele kan køre på autopilot, så du ikke skal genbestille uge for uge.

    Kvaliteten er som nævnt høj, og råvarerne er friske. Faktisk har vi altid modtaget helt friske ingredienser, hvilket vidner om en veldrevet forretning. Det er vores indtryk af Aarstiderne har aftaler med en masse små lokale avlere og producenter af madvarer, og så har de en streng “ingen fly”-politik, hvilket betyder at råvarerne primært leveres via miljøvenlige transportmetoder – og gerne så tæt på Danmark som muligt.

    Hvis du har lyst til mere end blot aftensmad, tilbyder Aarstiderne også en måltidskasse med morgenmad. Også denne kan bestilles til en enkelt person, og giver dig morgenmad til alle ugens fem hverdage.

    #2 Factor

    Se muligheder & priser

    • Måltidskasse med færdigretter til 1 person
    • Alle måltider er individuelt pakket og klar til at sætte i køleskab
    • Kan opvarmes i ovn eller mikroovn på få minutter
    • Få 4, 6, 8, 10, 12 eller 14 retter hver uge

    Læs vores test af Factor måltidskasser

    Hos Factor kan du bestille en måltidskasse med færdigretter til 1 person. Det fungerer nemt og enkelt ved at du vælger et antal retter, hvorefter du sammensætter ugens menu. Du kan vælge helt op til 14 forskellige retter hver uge, og dermed er der nok til at både frokost og aftensmad kan dækkes.

    Den store fordel ved Factor er at måltiderne er færdigtilberedte og leveres i enkeltportioner. Plastbakkerne kan gå direkte i ovnen eller mikroovnen, og så har du et lækkert færdigtilberedt måltid på kun få minutter.

    Vi har selvfølgelig testet Factor-måltidskassen, og fandt maden lækker og velsmagende. Der er flere forskellige temaer at vælge imellem – heriblandt “Chef’s Choice”, Keto, Proteinrig, Under 550 Kcal, m.m.

    #3 Skagenfood

    Se muligheder & priser

    • Tilbyder flere måltidskasser til 1 person
    • Faste menuer hver uge, så du ikke selv skal vælge
    • Mange retter med fisk
    • De fleste råvarer er økologiske

    Læs vores test af Skagenfood måltidskasser

    Skagenfood er bedst kendt for deres friskfangede fisk, så her kan du være sikker på at få lækre fiskeretter i dine måltidskasser. Du kan dog også få måltidskasser med kød- og vegetarretter, hvis du måtte foretrække dette. Skagenfood har lidt af det hele, og størstedelen af deres måltidskasser er økologiske. Er du prisbevidst, kan Skagenfood også levere en budgetkasse, som i skrivende stund er den billigste måltidskasse på markedet. Denne fås dog kun til familier på 2-5 personer.

    Vi har selv prøvet Skagenfood, og vi blev især overraskede over friskheden af deres råvarer. Alt er nænsomt pakket med masser af is, så fisk og kød holder sig ved rette temperatur indtil du kommer hjem. Stærkt anbefalelsesværdigt til dig, der ønsker højest mulig kvalitet af råvarerne, og som gerne vil have mere frisk fisk i det daglige.

    #4 BetterFeast

    Se muligheder & priser

    • Lækre hverdags- eller livsstilsmåltidskasser til 1 person
    • Dækker alle dagens hovedmåltider (men tilbyder også en familiekasse med aftensmad)
    • Tilbyder også smoothiekur og træningsplaner

    Læs vores test af BetterFeast måltidskasser

    BetterFeast, tidligere kendt som Sundtakeaway, er det rette valg for dig, der ønsker en lettere hverdag. De tilbyder to forskellige måltidskasser til 1 person: Hverdagskassen eller Livsstilskassen. Begge kan dække op til 4 daglige måltider, så du slet ikke skal tænke på at lave mad i hverdagene. Det er f.eks. ideelt, hvis du ønsker en ny livsstil, eller bare gerne vil spare tid i det daglige.

    Vi har testet BetterFeast ad flere omgange. Hver gang har det været en fornøjelse at tilberede måltiderne, da det meste kan opvarmes direkte i plastemballagen. Det tager kun 20-25 minutter, og der er næsten ingen opvask bagefter. Det er også værd at nævne at BetterFeast vedlægger frisk grønt til måltiderne, som enten er klar til at spise eller blot skal skylles. På den måde får du nemme færdigretter, samtidig med at du får friske, sprøde grøntsager. Det er rimelig unikt og ikke noget, vi har set hos lignende måltidskasse-leverandører.

    #5 Halkær Ådal

    Se muligheder & priser

    • Lækre færdigretter til fryseren
    • Også god til ældre mennesker
    • Tilbyder også desserter
    • Måltidskasser af økologiske råvarer

    Læs vores test af Halkær Ådal måltidskasser

    Halkær Ådal tilbyder spændende økologiske måltidskasser med færdigretter, og de fås til 1 person og opefter. Noget, som Halkær Ådal er særligt gode til, er deres ældrevenlige mad. Som en af de eneste leverandører tilbyder de nemlig en måltidskasse, der er lavet særligt til de ældre, og maden heri er både nem at tygge og let genkendelig med klassiske danske retter. Det er dog også muligt at udforske andre køkkener, da eksotiske retter ofte er på menuen.

    Da al maden leveres færdigtilberedt, er det nemt at lægge i fryseren og tage frem, når det skal tilberedes. Vi har selvfølgelig testet måltidskasser fra Halkær Ådal, og var positivt overraskede. Maden er klassisk og velsmagende, og vi blev mætte hver dag. Det var for os en kæmpe fordel, at maden var frossen og kunne lægges direkte i fryseren, for så behøvede vi ikke at spise maden i en bestemt rækkefølge.

    #6 Bonzo

    Se muligheder & priser

    • Måltidskasse med færdigretter til 1 person
    • Leveres på glas og skal ikke stå på køl
    • Du bestemmer selv leveringsintervallet

    Læs vores test af Bonzo måltidskasser

    Bonzo er et lidt anderledes koncept, men ikke desto mindre et smart valg til 1 person. Måltidskassen består af færdigretter på glas med tilbehør, som ikke kræver nedkøling. Det er en stor fordel, fordi du kan fylde køkkenskabene med god mad, uden at bekymre dig om holdbarheden. Der er flere måneders holdbarhed på alle retterne, så det anbefales f.eks. også til prepping.

    Vi har prøvet Bonzo, og generelt er maden reel og velsmagende. Måltidskassen er en stor opgradering i forhold til andre færdigretter, som ikke kræver nedkøling. Kødet og grøntsagerne har deres struktur i behold, og man kan smage at det er kvalitet.

    #7 Det Danske Madhus

    Se muligheder & priser

    • Op til 36 færdigretter at vælge imellem hver uge
    • Tilbyder bland-selv måltidskasser til 1 person
    • Måltider kan tilpasses efter specielle behov (f.eks. vegetar, glutenfri, m.m.)

    Læs vores test af Det Danske Madhus måltidskasser

    Det Danske Madhus byder på en anderledes løsning, der passer glimrende til enkeltpersoner. Du bliver præsenteret for et udvalg af lækre velkendte retter hver uge, og kan selv sammensætte din menu. Du vælger selv dine forretter, hovedretter og/eller desserter, hvorefter det hele pakkes i flamingokasse og sendes til dig.

    Leder du efter en god måltidskasse til 1 person, som primært byder på velkendte danske klassikere, er Det Danske Madhus værd at overveje. Det er robust, tyggevenligt mad, som hele familien kan lide, og eksempelvis kan piftes op med lidt frisk grønt ved siden af.

    Vi har kun gode oplevelser med Det Danske Madhus. Bestiller du en måltidskasse til 1 person, kan du nøjes med at købe for 200 kroner ad gangen.

    Sådan fandt vi de bedste måltidskasser til 1 person

    I vores undersøgelse af de bedste måltidskasser på markedet har vi konstateret, at flere leverandører kun leverer måltidskasser til to personer og opefter. Det betyder heldigvis ikke at mulighederne er begrænsede, da du stadig kan finde masser af måltidskasser til 1 person.

    Når du som enkeltperson sidder med et budget og en række faste udgifter, er det vigtigt at madposten ikke er højere end nødvendigt. Det kan dog være svært at finde kød og grøntsager i størrelser, der egner sig til enkeltpersoner, og så ender man måske med at smide en del ud.

    Med en måltidskasse slipper du helt for madspild, da mængderne er tilpasset efter antal personer, og du slipper for at købe unødvendigt store portioner.

    I de seneste par år har vi testet og bedømt en lang række måltidskasser. Prisen er altid vigtig, men det er også vigtigt at leverandøren tilbyder varieret mad i en ordentlig kvalitet. Ellers risikerer du at løbe træt i det. Det er også vigtigt at leveringen er i orden, og at du bliver godt informeret undervejs. Opskrifterne skal være nemme at følge, og leverandøren skal være let tilgængelig ved problemer eller spørgsmål.

    Testkriterier

    Vi har selv bestilt og betalt for alle måltidskasserne, og vurderer hver enkelt måltidskasse ud fra følgende kriterier:

    • Madens kvalitet
      Vi undersøger om madvarerne er friske, om maden smager godt og om portionerne har en fornuftig størrelse.
    • Tilberedning
      Vi undersøger om det er nemt at tilberede måltiderne, og om tidsestimaterne passer.
    • Levering
      Vi undersøger om leveringen er velfungerende, og om måltidskasserne leveres på den efterspurgte placering.
    • Emballage
      Vi undersøger om måltidskassen er pakket ordentligt ind, og hvor nemt det er at bortskaffe emballagen.
    • Pris
      Vi undersøger om pris og kvalitet hænger sammen.

    Læs mere her: Sådan tester vi måltidskasser

    Fordele og ulemper ved måltidskasser til 1 person

    Måltidskasser kan sagtens købes til 1 person, men kan det betale sig? Vi kigger nærmere på fordele og ulemper herunder.

    Fordele

    • Slip for at lave madplan og købe ind på egen hånd. Måltidskassen er allerede planlagt på forhånd, så du slipper for at finde på nye retter og sparer indkøbsturen.
    • Mindre madspild. Måltidskassen rummer alle ingredienser i afmålte mængder, så du hverken har for meget eller for lidt.
    • Vælg mellem færdigretter eller ingredienser. Så bliver hverdagene nemmere, og du får god mad uanset tidsforbrug.
    • Potentiale for besparelse. Selvom du stadig skal i supermarkedet efter småting, slipper du for den dyre aftensmadspost. Der er altså potentiale for at spare mange penge.
    • Du kan prøve nye retter hver uge. Måltidskasserne kan tilpasses efter smag og behag, så du enten kan prøve nye retter eller finde velkendte klassikere.

    Ulemper

    • Der kan opstå pladsproblemer. Måltidskasserne leveres én gang om ugen, og derfor skal du sikre at du har plads til madvarerne.
    • Mangelfuld fleksibilitet. Hvis du pludselig skal afsted en uge, kan det knibe med at afbestille måltidskassen i tide. Du kan derfor risikere at miste penge, samtidig med at du skal afsætte måltidskassen til anden side.
    • Du skal måske opbevare flamingobokse, m.m. Nogle leverandører kommer og samler tomme bokse og kasser op i den efterfølgende uge, så du kan være nødsaget til at opbevare disse i din bolig.

    Færdiglavet mad vs. ingredienser – hvad skal du vælge?

    De fleste leverandører tilbyder en blanding af færdiglavet mad og ingredienser til hjemmelavet mad, så du frit kan vælge. Om du vælger den ene eller den anden type måltidskasse gør ikke nødvendigvis en forskel – eller hvad?

    Færdigretter er ofte pakket enkeltvist i plastbakker, som tåler opvarmning i ovn/mikroovn. Oplagt valg til 1 person.

    Færdiglavet mad – nemt og hurtigt

    Som enkeltperson kan det være en fordel at måltiderne er færdigtilberedte ved levering. Så skal du ikke i gang i køkkenet hver aften, og du får alligevel et dejligt varmt måltid mad.

    Måltidskasser med færdiglavet mad er populære af mange grunde, men måske særligt fordi de er nemme og enkle at arbejde med.

    Den største ulempe er nok manglen på frihed, da retterne allerede er tilberedte på forhånd. Du kan altså ikke trække noget fra, og må altså somme tider forlige dig med at opskrifterne ikke passer til dine præferencer.

    HelloFresh grøntsager og kolonial
    Måltidskasser med ingredienser kræver lidt mere arbejde, men til gengæld kan retterne tilpasses egne præferencer.

    Ingredienser – mere frihed

    Hvis du kan lide at stå i køkkenet, er denne type måltidskasse en selvfølgelig. Her får du friske ingredienser leveret til døren, og kan derefter selv bearbejde madvarerne. Du vælger selv om der skal bruges mere eller mindre af hver ingrediens, så her kan alle være med.

    Ulempen er selvfølgelig at det tager lidt længere tid at tilberede, men normalt tager det ikke længere end 30-40 minutter alt i alt. Nogle gange får du mere end en enkelt portion ud af hvert måltid, så her kan du pakke til fryser eller tage rester med på arbejde den efterfølgende dag.

    Vi anbefaler denne type måltidskasse til dig, der ønsker mest mulig frihed og den mest økonomiske løsning. Denne type måltidskasse er nemlig ofte en smule billigere end måltidskasser med færdigretter.

    Thomas er indehaver af MåltidskasseFinder.dk. Han har en stor interesse for mad, og har efterhånden opnået ekspertviden på området. Sammen med sin familie har han testet måltidskasser siden 2021. Det er Thomas, der skriver samtlige artikler og guides på denne side.

    Skriv en kommentar