Bedømmelse af Bonzo måltidskasser
Bonzo leverer glimrende mad til den travle familie, men også til enkeltpersonen. Retterne er langtidsholdbare og kan derfor nemt trækkes frem på en travl dag, så alle i familien kan få et varmt måltid på trods af stress og jag. Vi kan især godt lide at hver ret fungerer som en slags "basisret", hvortil du selv kan krydre og købe tilbehør.
Alt i alt en glimrende mulighed for dig, der søger et supplement til madplanen eller den nuværende måltidskasse.
Se alle måltidskasser fra Bonzo
-
Madens kvalitet7
-
Tilberedning9
-
Levering7
-
Emballage6
-
Pris6
Bonzo – kort og godt
Bonzo kan levere traditionelle måltidskasser med kødretter, men de kan også levere veganske måltidskasser med V-mærkede måltider. V-mærket er en certificering, der sikrer at madvarerne faktisk er 100% plantebaserede. Du kan således være sikker på, at principperne overholdes.
Konceptet hos Bonzo er anderledes end hos andre måltidskasseleverandører, idet deres måltidskasser er langtidsholdbare og fyldt på glas. Du kan således købe en kasse og stille indholdet i dit køkkenskab, så du altid kan hive en ret frem på en presset dag.
I skrivende stund er der 6 måltidskasser at vælge imellem: KETO, Familie Classic, Familie Vegan, Single Classic, Single Vegan og Glutenfri.
Priser, ugens menu og tilbud
- Se din pris hos Bonzo
- Se ugens menu
- Se aktuelle tilbud
Sådan har vi testet
Vi har bestilt og betalt for en måltidskasse fra Bonzo. I første omgang bestilte vi en KETO måltidskasse, som indeholder en række måltider på glas samt lidt ekstra tilbehør. Seneste måltidskasse blev testet i september 2023.
Måltidskasserne er afprøvet uden at Bonzo har været vidende herom. Hensigten er at opnå en ægte kundeoplevelse, og teste produkterne ud fra denne. Vi håber, at du finder vores test nyttig.
Testkriterier
Når vi tester måltidskasser, vurderer vi dem på en række fastsatte kriterier. Dette gør vi for at systematisere testforløbet, men også for at vi bedre kan sammenligne de enkelte måltidskasser med hinanden. Herunder kan du læse mere om testkriterierne.
- Madens kvalitet
Vi undersøger om madvarerne er friske, om maden smager godt og om portionerne har en fornuftig størrelse. - Tilberedning
Vi undersøger om det er nemt at tilberede måltiderne, og om tidsestimaterne passer. - Levering
Vi undersøger om leveringen er velfungerende, og om måltidskasserne leveres på den efterspurgte placering. - Emballage
Vi undersøger om måltidskassen er pakket ordentligt ind, og hvor nemt det er at bortskaffe emballagen. - Pris
Vi undersøger om pris og kvalitet hænger sammen.
Læs mere her: Sådan tester vi måltidskasser
Førstehåndsindtryk
Førstehåndsindtrykket er meget positivt. Vi får hurtigt overblik på hjemmesiden, og det er nemt at finde rundt. Der er penge at spare, hvis man vælger en måltidskasse på abonnement, men engangslevering er også muligt. Det er et stort plus i vores bog, eftersom det nogle gange er rart ikke at binde sig til et abonnement.
Vi får hurtigt placeret vores første ordre, og det fungerer nogenlunde som i en almindelig webshop. Der er ikke så mange valgmuligheder, man skal tage stilling til.
Bestilling og levering
Bestillingen gik hurtigt og nemt. Måltidskassen ankom til den nærmeste pakkeshop efter et par dage, og blev leveret med GLS. Vi behøvede derfor ikke at være hjemme, eller frygte at chaufføren smed kassen foran vores hoveddør.
Måltidskassen kunne hentes som enhver anden webshop-bestilling, og derfor var det både enkelt og smertefrit.
Priser, ugens menu og tilbud
- Se din pris hos Bonzo
- Se ugens menu
- Se aktuelle tilbud
Emballage
Der er samme mængder emballage som i enhver anden webshop-ordre. Dog irriteres vi lidt over det vedlagte pakkefyld, der hurtigt flyver væk og optager en del plads i skraldespanden. Resten er blot pap, og kan heldigvis nemt sorteres i en papspand.
Emballagen består af:
- Udvendig papkasse
- Indvendig skillevæg
- Lidt bølgepap og sammenkrøllet papir
- Pakkefyld
Måltidskassens indhold
Ved åbning af måltidskassen erfarer vi, at Bonzo har gjort sig umage med at pakke indholdet pænt ind. Vi ser eksempelvis at den eksklusive olivenolie er lagt i toppen oven på pakkefyldet, og den flankeres af en pose ærtepasta på siden. Da vi har valgt en KETO-måltidskasse er der skruet ned for kulhydraterne.
Efter at have fjernet noget af pakkefyldet, kommer vi ned til glassene. En Grana Padano-ost har også fundet vej ned i kassen, men glassene er altså måltidskassens højdepunkt.
Vi får i alt 6 glas med forskellige retter, og der er nok til 1-2 personer i hvert glas – med undtagelse af “XL Bolognese”-glasset, der måske nærmere egner sig til 3-4 personer.
Tilberedning
Tilberedning er hurtig og nem. Der er nemlig ingen tilberedning, og du skal derfor blot opvarme maden. På trods af dette medfølger der et papirark, der forklarer hvordan du opvarmer maden og eventuelt krydrer den efter behov. Det er nyttigt, fordi måltiderne ellers kan være rimelig kedelige at spise.
Maden
Der er ikke rigtigt noget at sætte en finger på her: Maden smager udmærket, men den savner nogen krydderier og lidt friske grøntsager til at give lidt ekstra friskhed og bid til retterne.
Vi kan i særdeleshed godt lide at retterne smager naturligt, hvilket formentligt skyldes de friske råvarer af en høj kvalitet. Det bevirker naturligvis, at maden smager som hvis du lavede den selv, hvilket er en stor fordel.
Skulle vi ønske os noget af Bonzo-måltidskasserne, var det lidt ekstra smag i retterne – eller måske et brev med nogle ekstra krydderne til dem, der måtte ønske dette.
Fordele og ulemper
Der er mange fordele ved Bonzo-måltidskasser, men der er også ulemper. Vi gennemgår de vigtigste fordele og ulemper herunder.
Fordele
- Flere spændende måltidskasser at vælge imellem.
- Maden er langtidsholdbar og leveres på glas, der kan opbevares ved stuetemperatur.
- Nemt at tilberede – alt er færdiglavet, og skal blot opvarmes.
- God kvalitet. Man kan smage råvarerne, og de enkelte retter har komplekse smagsprofiler uden at være overrumplende.
- Nem levering – pakken leveres til din lokale pakkeshop, så du kan hente når det passer dig.
Ulemper
- Begrænset udvalg – du kan ikke selv sammensætte din måltidskasse.
- Måltiderne er ikke komplette. Du skal derfor selv ud og finde salat, og i visse tilfælde skal du også selv tilkøbe pasta og kartofler.
- En måltidskasse passer kun til 1-2 personer, og du kan ikke tilpasse antallet til din husstands faktiske størrelse.
- Lidt irriterende med pakkefyldet, der skal smides i en separat affaldsbeholder.
Priser, ugens menu og tilbud
- Se din pris hos Bonzo
- Se ugens menu
- Se aktuelle tilbud