Bedømmelse af Det Danske Madhus måltidskasser
Hvis du foretrækker nemme færdigretter med klassisk dansk mad, er Det Danske Madhus værd at overveje. Du blander selv dine retter uge for uge, og måltiderne leveres i portioner, klar til opvarmning. Vi savner måske lidt variation i smagene og konsistenserne, da begge dele var relativt anonyme. Her kan man selvfølgelig selv spæde til med friske/sprøde grøntsager, hvis man ønsker lidt mere knas til sin mad. Alt i alt en okay oplevelse.
Se alle måltidskasser fra Det Danske Madhus
-
Madens kvalitet7
-
Tilberedning10
-
Levering6
-
Emballage8
-
Pris6
Det Danske Madhus – kort og godt
Det Danske Madhus leverer måltidskasser med færdigretter til private, kommunen, plejehjem og institutioner. Konceptet er enkelt: Du bestiller præcis det antal færdigretter, som du ønsker, hvorefter de leveres til din adresse.
Hos Det Danske Madhus kan du bestille færdiglavede forretter, hovedretter, desserter og familiepakker med ét eller flere komponenter til en færdig ret. Maden består for det meste af danske klassikere, såsom boller i karry, frikadeller med kartoffelsalat, karbonader med kartofler og persillesovs, m.m. Der er også enkelte eksotiske retter, eksempelvis dhal og butter chicken.
Priser, ugens menu og tilbud
- Se din pris hos Det Danske Madhus
- Se ugens menu
- Se aktuelle tilbud

Sådan har vi testet
Vi har bestilt måltidskasser fra Det Danske Madhus og betalt for disse af egen lomme. Seneste måltidskasse blev leveret og testet i uge 4, 2025, og bestod af et udvalg af forretter, hovedretter og desserter. Retterne blev testet af hele familien, bestående af to voksne og to børn.
Som vanligt er måltidskasserne bestilt og testet uden at Det Danske Madhus var vidende herom. Testen er altså baseret på en autentisk kundeoplevelse, og vi er på ingen måder blevet forskels- eller fordelsbehandlet.
Testkriterier
Når vi tester måltidskasser, vurderer vi dem på en række fastsatte kriterier. Dette gør vi for at systematisere testforløbet, men også for at vi bedre kan sammenligne de enkelte måltidskasser med hinanden. Herunder kan du læse mere om testkriterierne.
- Madens kvalitet
Vi undersøger om madvarerne er friske, om maden smager godt og om portionerne har en fornuftig størrelse. - Tilberedning
Vi undersøger om det er nemt at tilberede måltiderne, og om tidsestimaterne passer. - Levering
Vi undersøger om leveringen er velfungerende, og om måltidskasserne leveres på den efterspurgte placering. - Emballage
Vi undersøger om måltidskassen er pakket ordentligt ind, og hvor nemt det er at bortskaffe emballagen. - Pris
Vi undersøger om pris og kvalitet hænger sammen.
Læs mere her: Sådan tester vi måltidskasser
Førstehåndsindtryk

Førstehåndsindtrykket er godt. Som privatkunde klikker man blot på “Køb private”-knappen, hvorefter man tages direkte til bestillingssiden. Her præsenteres du får ugens menu, og der er flotte billeder af alle retterne. Det er en lækker oplevelse at sammensætte sin egen måltidskasse, og man fristes nemt til at købe mere.
Man kan også hente ugens menukort som PDF, men det er måske primært aktuelt for plejehjem og offentlige institutioner, der anvender disse som information til flere beboere.
Bestilling og levering

Bestillingsprocessen skulle vise sig at være meget bøvlet. På hjemmesiden ser det ud som om at man kan bestille måltidskasser fra og med den efterfølgende uge, så vi udvalgte vores retter og gik videre til kassen. Her blev vi dog mødt af en fejlmeddelelse, da deadline var overskredet. Faktisk skulle vi hele 4 uger frem, før vi kunne afgive en bestilling. Vi ved ikke om det var på grund af årsskiftet (vi bestilte i uge 52, 2024), eller om det blot var en fejl i systemet, men dette vil vi naturligvis følge op på i vores næste bestilling. P.t. ser det på hjemmesiden ud som om, at deadline for bestilling er 3 hverdage før kl. 09:00.
Selve leveringen foregik smertefrit og som forventet. Chaufføren stillede måltidskassen på det ønskede sted. Vi fik dog ingen informationer på selve leveringsdagen, og vi kunne derfor ikke følge leveringen. Der kom heller ingen SMS eller e-mail, efter måltidskassen var leveret til vores adresse.
Priser, ugens menu og tilbud
- Se din pris hos Det Danske Madhus
- Se ugens menu
- Se aktuelle tilbud

Emballage

Emballagen var, som det typisk er for vinterhalvåret, minimal. Flamingokassen er standard, men til gengæld var der kun ilagt et enkelt køleelement. Vi forestiller os (og håber), at der om sommeren ilægges mere end et enkelt køleelement, særligt på varme dage, så maden ikke står og bliver varm i solen.
Da måltidskassen består af portionsanrettede færdigretter, er disse pakket i separate plastbakker med film på toppen. Plastbakkerne kan gå direkte i ovnen eller mikroovnen, hvilket gør opvarmningen hurtig og nem. Instruktionerne er trykt direkte på emballagen, så man ikke behøver at lede efter instruktionerne på hjemmesiden.
Emballagen bestod af følgende:
- Stor flamingo kasse.
- Køleelement (pose med frossen gele).
- Plastbakker til færdigretterne.
Måltidskassens indhold

Da måltidskassen fra Det Danske Madhus indeholder færdigretter, var den nem at pakke ud. Færdigretterne ligger i deres egne plastbakker med film på toppen og en etiket, der informerer om retten og evt. opvarmning.
Måltiderne var pænt anrettet i deres bakker, og bar ikke præg af at være blevet “kastet rundt” under levering. Hver bakke var desuden lukket helt tæt, så der var ingen risiko for lækage, selvom vi skulle komme til at vippe bakkerne eller vende dem på hovedet.
Tilberedning

Da måltidskasserne fra Det Danske Madhus består af færdigretter, var tilberedningen nem og enkel. Instrukserne var de samme på alle vores færdigretter til opvarmning: Mikroovn ved fuld effekt i 4-6 minutter eller ovn ved 120 grader varmluft i 45-60 minutter. Vi prøvede begge metoder, men syntes dog at 45-60 minutter i ovnen var i overkanten. Den lange opvarmningstid skyldes formentligt sikkerhedshensyn, da maden også leveres til plejehjem og institutioner, og kræves opvarmet til mindst 75 grader.
Efter tilberedning lod vi måltiderne trække 4-5 minutter i bakkerne, hvorefter de blev anrettet på tallerkener.
Flere af retterne skulle desuden serveres kolde, og krævede derfor ingen former for tilberedning. Faktisk kunne de spises direkte af bakken, så behovet for tallerkener blev elimineret.
Maden



Først og fremmest var konsistensen af maden udmærket. Man kan selvfølgelig ikke forvente sprød stegeskorpe eller knasende grøntsager, da maden jo opvarmes i en lukket plastbakke, men det var nu ikke et problem for os. Det betød egentlig bare at maden var nem at skære ud og tygge, hvilket kan være en fordel.
Smagen af de forskellige retter var til gengæld relativt anonym. Der er i forvejen ikke megen smag i klassiske danske retter, men her var sovsen også relativt smagsløs. Kartoflerne og kartoffelmosen var til gengæld gode, hvilket var en kærkommen overraskelse, da kartofler i færdigretter ofte er kedelige/udkogte.
Alt i alt var maden bare okay – vi kunne godt have ønsket os lidt mere smag og måske lidt flere konsistenser.
Fordele og ulemper
Det Danske Madhus leverer måltidskasser med færdigretter efter bland-selv koncept. Det har selvfølgelig flere fordele og ulemper, som vi gennemgår herunder:
Fordele
- Lavt minimumsbeløb. Du skal p.t. kun købe for 200 kroner ad gangen, hvilket er mindre end hos de fleste leverandører.
- Nem tilberedning – kræver kun 4-6 minutter i mikroovn for retter, der skal opvarmes.
- Hurtig udpakning. Alle retterne er pakket i sin egen tætsluttende emballage, så de kan nemt kan sættes i køleskabet.
- Personlig tilpasning. Alle kan få præcis de retter, som de har lyst til, da de er pakket i enkelte portionsstørrelser.
- Også mulighed for at bestille familieretter, der kan indgå i et måltid til hele familien.
Ulemper
- En smule dyrt. Hver portion betales enkeltvist, og det løber hurtigt op. Bestiller du eksempelvis aftensmad til 5 dage, kommer prisen op over 350 kroner pr. person.
- Anonym smag/konsistens. Færdigretterne er i bedste fald mildt krydrede, og konsistensen er generelt blød. Vi savner mere variation.
- Ingen mulighed for at følge leveringen i realtid, og du får ingen besked når måltidskassen er leveret hos dig.
- Bøvlet bestillingsproces. Hver ret skal bestilles og lægges i kurven manuelt, hvis du kun bestiller til en enkelt gang.
- Leveringstidspunktet var for vores vedkommende i slutningen af ugen, hvilket ikke er optimalt i en børnefamilie.
Priser, ugens menu og tilbud
- Se din pris hos Det Danske Madhus
- Se ugens menu
- Se aktuelle tilbud
