Siden indeholder annoncelinks. Læs mere

    En pescetarisk måltidskasse er ideel, hvis du ønsker at nedbringe dit indtag af kød. Den gør det nemt at finde på nye retter i en travl hverdag, uden at du skal bryde hovedet med madplaner og indkøb. Du får ny inspiration hver uge, og du bliver mæt hver dag. Det er en god måde at introducere flere retter med fisk i det daglige, hvor det ellers kan være svært at finde på nyt.

    #1 Skagenfood

    Se muligheder & priser

    • Specialister i friskfanget fisk, som fileteres i hånden og leveres på is
    • Mange fiskeretter at vælge imellem
    • Særlig pescetar måltidskasse tilbydes
    • Tilbyder også dagligvarer og weekendmenuer

    Læs vores test af Skagenfood måltidskasser

    Skagenfood er en af vores favoritter, når valget falder på pescetariske måltidskasser. Ingen kan trumfe deres udvalg af frisk fisk, som de køber direkte fra fiskeauktionerne. Udover fiskeretter har Skagenfood primært økologiske råvarer i kasserne, så her får du kvalitet for pengene.

    Vi har selvfølgelig testet Skagenfood, og oplevelsen var gennemført lækker. Det var en fornøjelse at udpakke madvarerne. Man skal dog påregne et lidt højere tidsforbrug på udpakningen, blandt andet fordi fisken ligger på is og skal emballeres inden den lægges i køleskabet. Til gengæld er råvarerne så friske, som de kan blive, så vi ser gennem fingre med udpakningsprocessen.

    Skagenfood tilbyder primært faste måltidskasser, men du kan også sammensætte din egen ud fra en varieret ugemenu. Skal du have en pescetar måltidskasse, kan du med fordel vælge “Pescetar Måltidskassen”, som er lavet til formålet.

    #2 RetNemt

    Se muligheder & priser

    • Stort udvalg af nemme pescetar retter
    • Sammensæt selv pescetar måltidskasse efter personlige præferencer
    • Nemt overblik over mulighederne

    Læs vores test af RetNemt måltidskasser

    RetNemt er dedikeret til at levere måltidskasser, og har gjort det i mange år. De er vældigt populære, og vi forstår hvorfor: Det er nemt at vælge ny måltidskasse, og der er mange gode valgmuligheder. Eksempelvis kan du sammensætte din egen pescetar måltidskasse uge for uge, ved at vælge vegetariske retter og fiskeretter.

    I de perioder, hvor vi har modtaget måltidskasser fra RetNemt, har maden altid været frisk og lækker. De er gået væk fra at levere måltiderne i individuelle flamingokasser, hvilket er en stor fordel. Nu ligger det hele i en stor papkasse med forskellige rum, og det gør udpakningen markant nemmere.

    Maden hos RetNemt er velsmagende, og der er masser af inspiration at hente fra de ugentlige menuer. Der er mange spændende retter med fisk, men også mange spændende retter uden kød. Opskrifterne er desuden nemme at følge, hvilket er en stor fordel i den travle børnefamilie.

    #3 HelloFresh

    Se muligheder & priser

    • Nemme og overskuelige valgmuligheder
    • Tilpas nemt dine retter uge for uge
    • Vælg mellem 3, 4 eller 5 måltider pr. uge

    Læs vores test af HelloFresh måltidskasser

    HelloFresh er en nyere leverandør af måltidskasser i Danmark, men de har hurtigt vokset sig store i såvel Danmark som i udlandet. Måltiderne er spændende men samtidig nemme at tilberede, og du kan selv sammensætte en pescetar måltidskasse efter smag og behag.

    Du får hver uge et godt overblik over alle dine valgmuligheder, og kan således selv vælge præcis de opskrifter som falder i din og familiens smag.

    Vi kunne godt lide at ingredienserne var pakket i hver sin papirspose, mens kølevarerne var pakket i en pose med særlige køleelementer. Det gjorde udpakningen nem og hurtig, hvilket er rart i en travl hverdag. Man skal dog være opmærksom på, at papirsposerne nogle gange indeholder salater og urter med kort holdbarhed, som har godt af at komme i en plastikpose efter skylning. Så holder de sig friske, indtil de skal bruges.

    #4 Factor

    Se muligheder & priser

    • Nemme og overskuelige valgmuligheder
    • Tilpas nemt dine retter uge for uge
    • Vælg mellem 3, 4 eller 5 måltider pr. uge

    Læs vores test af Factor måltidskasser

    Med Factor kan du vælge din egen pescetar måltidskasse, da der er frit valg mellem alle måltider uge for uge. Det betyder ikke blot, at du kan sammensætte din egen menu, men alle familiens medlemmer kan sammensætte deres egne, individuelle menuer. Dermed er det muligt at spise pescetarisk, mens resten af familien spiser noget andet. Det kan lade sig gøre, fordi måltiderne er individuelt pakket og færdigtilberedt, så de blot skal opvarmes få minutter i ovn eller mikroovn.

    Vi kan godt lide maden fra Factor, da den både er farverig, velafbalanceret og varieret. Der er masser af smag, og man bliver mæt hver dag. At det samtidig er nemt at tilberede, er en stor bonus.

    Sådan fandt vi de bedste pescetar måltidskasser

    Vi har testet flere forskellige måltidskasser siden 2019, og med tiden har vi prøvet alle leverandører på markedet.

    I de sidste par år er fisk blevet mere og mere populært, og det kan vi se hos leverandørerne. Det er blevet særligt populært at spise fisk som del af en sundere livsstil, hvor flere og flere bevæger sig væk fra kød og søger mod plantebaserede alternativer. Mange vil stadig gerne spise fisk på grund af fordelene herved, og deraf er begrebet “pescetar” opstået.

    Efter vi begyndte at modtage måltidskasser med fiskeretter, er vi helt naturligt begyndt at spise mere fisk. Vi havde også et ønske om at skære ned på vores indtag af kød, så pescetariske retter var den optimale løsning for os.

    I vores undersøgelse af pescetariske måltidskasser har vi lagt særlig vægt på følgende kriterier:

    • Madens kvalitet
    • Tilberedning
    • Levering
    • Emballage
    • Pris

    Læs mere her: Sådan tester vi måltidskasser

    Hvad er pescetarisk kost?

    Pescetar mad
    Som pescetar må du gerne spise fisk, deriblandt laks.

    Det er måske kun de færreste, der kender ordet “pescetar”, endsige ved hvad det betyder. Men hvad er det så egentlig for noget?

    Som pescetar spiser man hovedsageligt vegetarisk kost, hvilket vil sige at man primært spiser plantebaseret, men man spiser derudover også æg og mejeriprodukter.

    Dog er der det særlige ved pescetarisk kost, at det suppleres med alt godt fra havet. Og som de fleste sikkert ved, er både fisk og skaldyr særdeles sundt. Det er derfor en kærkommen kilde til både vitaminer og næring, som man ellers kan savne ved andre typer kost. Hjerteforeningen anbefaler at man spiser mere fisk, da de er særligt rige på omega-3 fedtsyrer, proteiner og vigtige vitaminer.

    En pescetarisk måltidskasse vil således bestå af en blanding af vegetariske retter, men også retter som er suppleret med fisk og/eller skaldyr af forskellige slags. Typisk ligger fokus på sæsonaktuelle råvarer, således at du får det bedste i indeværende sæson.

    Pescetar, vegetar, veganer – hvad er forskellen?

    Du har sikkert hørt disse betegnelser i din søgen efter sundere madvaner, men måske er du ikke helt indviet i forskellene. I vores artikel Vegetar, fleksitar, veganer – hvad er forskellen? har vi gennemgået kendetegnene og forskellene på de forskellige kostvaner. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt om du vælger det ene eller det andet, da der er stor forskel på hvad du må spise for at efterleve principperne.

    Pescetar – vegetarisk kost, fisk og skaldyr

    Som nævnt ovenfor kan en pescetar kombinere vegetariske retter med fisk og skaldyr. Det giver lidt flere muligheder for at kombinere forskellige ingredienser, og der bliver nemmere for hele familien at samles om aftensmaden.

    Mange vil måske også bruge pescetar-måltiderne som en let overgang til en fuld vegetarisk kost.

    Vegetar – plantebaseret kost og animalske produkter

    Når du er vegetar spiser du ingen former for kød, ej heller fisk eller skaldyr. Vegetariske retter må dog gerne indeholde animalske produkter, eksempelvis smør og æg.

    De fleste som vælger at spise en vegetarisk kost gør det ikke kun for deres egen skyld, men også fordi de ikke ønsker at dyr skal lade livet for at de kan spise. Uanset hvad dine grunde er, kan en vegetarisk kost være et godt kompromis mellem en kødretter og fuld plantebaseret kost.

    Veganer – kun plantebaseret kost

    Veganske retter er 100% plantebaserede, og må altså ikke indeholde kød eller animalske produkter. Det kræver selvfølgelig en lille smule omhu at sammensætte en sund kostplan bestående af veganske retter, men mange mennesker lever både sundt og godt på en ren vegansk kost.

    Der findes selvfølgelig også et stort udvalg af veganske måltidskasser, som kan hjælpe dig igang med dette.

    Fleksitar – halvt vegetar, halvt kødspiser

    Som fleksitar (også kaldet “flexitar”) spiser du både vegetariske retter og almindelige kødretter. Det er muligt at få specifikke fleksitariske måltidskasser, men du kan også bare sammensætte vegetariske retter med kødretter. Det fungerer lidt på samme måde som pescetar måltidskasser, dog med kød inkluderet.

    Mange familier har fleksitariske kostvaner, uden de ved det – det kræver nemlig bare at man spiser delvist vegetarisk og delvist “almindeligt”, hvilket mange faktisk allerede gør.

    Hvorfor pescetar?

    Pescetarisk kost anses af mange som værende den overkommelige vej mod vegetarisk kost, men der er også mange som har det fint med at spise fisk. Derfor kan pescetariske måltidskasser være den bedste løsning, hvis man både ønsker at tage hensyn til miljøet samtidig med at man spiser det man godt kan lide.

    Ønsker du at leve en sundere tilværelse, er pescetar måltidskasserne også en god løsning. Her kan de fleste være med – børn, voksne, og ældre. Der er nemlig god chance for at I får noget for enhver smag, således at alle er glade.

    Thomas er indehaver af MåltidskasseFinder.dk. Han har en stor interesse for mad, og har efterhånden opnået ekspertviden på området. Sammen med sin familie har han testet måltidskasser siden 2021. Det er Thomas, der skriver samtlige artikler og guides på denne side.

    Skriv en kommentar