Siden indeholder annoncelinks. Læs mere

    Bedømmelse af Nemlig.com måltidskasser

    76%

    Måltidskasserne fra Nemlig.com anbefales til dig, der ønsker mere fleksibilitet end hos andre leverandører, og som gerne vil have god, varieret og velsmagende mad. Vi savner muligheden for at tilvælge abonnement, da man selv skal bestille måltidskasserne uge for uge, og opskrifterne findes p.t. kun i PDF-format. Prisen er i den rimelige ende, men variable fragtpriser trækker den samlede pris op. Alt i alt en fin oplevelse med maden og især serviceniveauet, der er i en klasse for sig.

    • Madens kvalitet 70 %
    • Tilberedning 70 %
    • Levering 90 %
    • Emballage 80 %
    • Pris 70 %

    Nemlig.com – kort og godt

    Nemlig.com er et online supermarked, som også sælger måltidskasser. Deres koncept er unikt, fordi de både tilbyder faste måltidskasser og byg-selv. Du vælger derfor selv, om du vil følge en fast menu eller håndplukke retterne fra forskellige måltidskasse-temaer. I skrivende stund er der hver 24 retter at vælge imellem, og de skifter hver uge.

    Alle retterne skal tilberedes fra bunden, men den hurtige måltidskasse indeholder helt eller delvist færdigtilberedte måltider.

    Priser, ugens menu og tilbud

    • Se din pris hos Nemlig.com
    • Se ugens menu
    • Se aktuelle tilbud
    Nemlig.com logo

    Nemlig.com: Priser, menu og tilbud

    Sådan har vi testet

    Vi har bestilt flere måltidskasser fra Nemlig.com, som vi selv har betalt for. Senest har vi prøvet Familie- og Budget-måltidskasserne. Vi har fået måltider til 4 dage pr. uge, og hver gang har vi valgt en fast måltidskasse med forudbestemt menu.

    For at gøre oplevelsen sammenlignelig med andre måltidskasse-leverandører, har vi baseret vores oplevelser på den fleksible leveringsform, dvs. chaufføren stillede måltidskassen på det valgte sted, i et fleksibelt tidsrum, uden at ringe på døren.

    Vanen tro er Nemlig.com ikke vidende om at vi har bestilt og afprøvet deres måltidskasser, da vi ønsker at testen omhandler en almindelig kundeoplevelse. Vi håber, at du finder denne anmeldelse nyttig, så du nemmere kan træffe det rette valg af måltidskasse.

    Testkriterier

    Vi har selv bestilt og betalt for alle måltidskasserne, og vurderer hver enkelt måltidskasse ud fra følgende kriterier:

    • Madens kvalitet
      Vi undersøger om madvarerne er friske, om maden smager godt og om portionerne har en fornuftig størrelse.
    • Tilberedning
      Vi undersøger om det er nemt at tilberede måltiderne, og om tidsestimaterne passer.
    • Levering
      Vi undersøger om leveringen er velfungerende, og om måltidskasserne leveres på den efterspurgte placering.
    • Emballage
      Vi undersøger om måltidskassen er pakket ordentligt ind, og hvor nemt det er at bortskaffe emballagen.
    • Pris
      Vi undersøger om pris og kvalitet hænger sammen.

    Læs mere her: Sådan tester vi måltidskasser

    Førstehåndsindtryk

    Vi er flittige kunder ved Nemlig.com, og synes generelt at hjemmesiden er nem at finde rundt på. Måltidskasserne præsenteres med flotte billeder af de enkelte retter, hvis opskrifter imidlertid kun kan åbnes i et eksternt PDF-dokument (svært at læse på en lille skærm – smartphone, eksempelvis).

    Umiddelbart fristes man også til at tro at “Faste måltidskasser” er det samme som hos andre leverandører, dvs. en måltidskasse på abonnement, men det er ikke tilfældet. Der er blot tale om en måltidskasse med en fast menu, og altså ikke en abonnementsløsning.

    Foretrækker man at bruge app, er det også en mulighed. Appen er nem at bruge, og fungerer i bund og grund som en webshop. Vi finder det nemmere at bruge hjemmesiden på computeren, når vi bestiller måltidskasser og andre dagligvarer.

    Bestilling og levering

    Bestillingen var lidt bøvlet, fordi man først skal vælge ønsket leveringstid (og leveringspris), hvorefter man præsenteres for udvalget af måltidskasser. Er man for sent ude, kan enkelte retter være udsolgt. Det er imidlertid vores erfaring, at hvis man blot bestiller en uge i forvejen, er alle måltidskasser og leveringstidspunkter tilgængelige. Man skal desuden bestille hver eneste måltidskasse manuelt, da der ikke findes en decideret abonnementsløsning hos Nemlig.com. Dertil kan man kun bestille måltidskasser to uger frem.

    Leveringen var (som altid, efter vores erfaring) meget punktlig og pålidelig. Dagen i forvejen modtog vi en SMS med forventet leveringstidspunkt i et 40-minutters vindue inden for det valgte fleksible leveringsinterval. Chaufføren stillede vores måltidskasser ved hoveddøren, som vi havde ønsket i bestillingen. Eneste lille minus er at kasserne er af pap, og de holder ikke så godt i regnvejr. Dette er dog tilfældet for næsten alle leverandører, bortset fra Aarstiderne, der bruger trækasser, og Halkær Ådal, der bruger flamingokasser.

    Vi har desuden konstateret, at Nemlig.com har de billigste måltidskasser, hvis man da kan få gratis fragt. Da det sjældent er en mulighed med fleksibel levering, hvor prisen i gennemsnit ligger på ca. 20 kroner, er Nemlig.com “kun” den andenbilligste leverandør af måltidskasser (jf. sammenligning af budgetvenlige måltidskasser fra alle leverandører i Danmark).

    Priser, ugens menu og tilbud

    • Se din pris hos Nemlig.com
    • Se ugens menu
    • Se aktuelle tilbud
    Nemlig.com logo

    Nemlig.com: Priser, menu og tilbud

    Emballage

    Emballagen består af en kombination af flamingokasser og papkasser. Kølevarer er altid pakket i flamingokasser med isposer, så de holder sig friske i lang tid, og resten er pakket i papkasser. Nemlig.com tager gerne emballagen med retur, hvis den stilles ud til chaufføren ved næste levering. Det er en god service, som vi dog ikke har benyttet os af, da vi valgte selv at bortskaffe emballagen.

    Emballagen bestod af følgende:

    • Papkasser til frugt, grønt og kolonialvarer.
    • Flamingokasser til kølevarer.
    • Poser med is. Der var 2 poser i hver flamingokasse.
    • Papirsposer til frugt og grønt.

    Måltidskassens indhold

    Vi fik en sød lille overraskelse i den første måltidskasse, som indeholdt gaver i form af blåbær og Marabou chokolade. Men det vigtigste af alt er selvfølgelig måltiderne, og kvaliteten af madvarerne.

    Måltidskasserne var generelt pakket forsvarligt med de tungeste varer nederst, så alting var intakt ved levering. Generelt var madvarerne friske, men begge måltidskasser havde imidlertid små mangler. Begge uger manglede vi en pose vinaigrette til salaten, og den ene uge manglede vi en pose hvidløgsolie. Det var ikke verdens undergang, men blot et lille irritationsmoment. En enkelt gang har vi modtaget kød, som var misfarvet/ildelugtende ved levering, men kundeservice svarede hurtigt og refunderede hele retten.

    Noget, som desuden undrede os, var at mængderne ikke var tilpasset mere nøjagtigt til måltidskasserne. Eksempelvis fik vi 2 x 10 æg til en uge, selvom vi kun skulle bruge 2 x 8 æg, og vi fik 2 x 400 gram gulerødder, selvom vi kun skulle bruge 2 x 300 gram. Hver uge var der således nogle råvarer i overskud, som vi kunne spise på andre tidspunkter. Det er jo ikke nødvendigvis en ulempe, medmindre køleskabspladsen er trang.

    Tilberedning

    Tilberedningen af maden gik fint, og opskrifterne var overskueligt opdelt i trin. Indimellem oplevede vi dog, at opskrifterne blev unødvendigt komplicerede på grund af nogle trin, der ikke gjorde væsentlig forskel på det endelige resultat (f.eks. råt kød, der skulle skæres i skiver, selvom det var nemmere at skære efter stegning). Flere opskrifter krævede også brug af særlige køkkenredskaber, såsom blender, mandolinjern og håndmixer, og der var en relativt stor mængde opvask efterfølgende.

    Det angivne tidsforbrug passede fint. Vi bemærkede imidlertid, at flere af retterne i familiekassen havde et tidsforbrug på op til 45 minutter, hvilket måske er i overkanten for nogen. Vi har sjældent mere end 30 minutter til at lave mad på en hverdagsaften, da det ellers bliver for sent, så det krævede lidt ekstra planlægning.

    Derudover kunne vi godt have tænkt os en mobilvenlig version af opskrifterne, så de nemmere kan læses på en lille skærm i køkkenet.

    Maden

    Maden var generelt god, og der var masser af den. Faktisk så meget, at der ofte var rester til madpakken. Det er jo fint nok, hvis man f.eks. kan tage resterne med på arbejde/skole, men det virker samtidig en smule overflødigt. Vi så måske hellere, at mængderne blev reduceret en smule imod at kvaliteten højnes, så man f.eks. kun fik økologiske madvarer i måltidskasserne.

    En ting, man lige skal være opmærksom på med måltidskasserne, er at nogle madvarer ikke kan holde til sidst på ugen, og der tages ikke højde for dette i menuen: De kan f.eks. finde på at lægge en fiskeret på dag 4, selvom fisk hurtigt bliver for gammelt. Derfor skal du selv ændre rækkefølgen, så den passer til holdbarheden af de inkluderede madvarer.

    Fordele og ulemper

    Overvejer du en måltidskasse fra Nemlig.com? Herunder får du overblik over de fordele og ulemper, vi har oplevet med vores leverancer.

    Fordele

    • Lækre og velsmagende retter i rigelige mængder, så alle blev mætte.
    • Delvist økologiske råvarer (som vi godt kunne tænke os endnu flere af!).
    • God og intuitiv hjemmeside, der er nem at anvende. Hurtigt og nemt overblik over måltidskasser.
    • Ingen bindingsperiode eller abonnement – du bestemmer selv antal retter og kuverter fra uge til uge.
    • Fleksible leveringsmuligheder. Du kan få levering døgnet rundt, 7 dage om ugen, og du kan bestille alle dine dagligvarer i samme ombæring.
    • God kundeservice, som er nem at få fat i, og meget hurtige til at svare på henvendelser.

    Ulemper

    • Bøvlet bestillingsforløb, hvor man først skal vælge leveringstidspunkt, og derefter præsenteres for valgmuligheder. Er man sent ude, kan enkelte retter/måltidskasser være udsolgt.
    • Måltidskasser kan kun bestilles to uger frem, og skal gøres manuelt fra uge til uge.
    • Variable fragtpriser gør det svært at gennemskue prisen. Bestiller du også dagligvarer, tillægges også pakkegebyrer.
    • Nogle opskrifter havde overflødige trin, som besværliggjorde tilberedningen, og 45 minutters tilberedningstid er måske i overkanten for en familie.
    • Der var ofte råvarer i overskud fra de enkelte måltidskasser.

    Priser, ugens menu og tilbud

    • Se din pris hos Nemlig.com
    • Se ugens menu
    • Se aktuelle tilbud
    Nemlig.com logo

    Nemlig.com: Priser, menu og tilbud

    Thomas er indehaver af MåltidskasseFinder.dk. Han har en stor interesse for mad, og har efterhånden opnået ekspertviden på området. Sammen med sin familie har han testet måltidskasser siden 2021. Det er Thomas, der skriver samtlige artikler og guides på denne side.

    Skriv en kommentar